Når det handler om bluetooth i biler, er der flere muligheder for forbindelse:
Anlæg, hvor du enten kan føre telefonsamtale eller høre musik gennem bilens radio. Der findes anlæg med indbygget bluetooth; nogle af dem er med indbygget mikrofon, andre har ekstern mikrofon. En ekstern mikrofon er at foretrække, da den dels kan placeres tættere på hovedet, og dels kan den placeres bedre, så gener fra ekko undgåes. Jo mere en mikrofon kan rettes mod munden, og jo mere man kan undgå at rette den mod bilens højttalere, jo bedre.
Håndfrit i form af et bluetooth car kit, som er en højttaler med indbygget mikrofon. Den placeres typisk i førerens solskærm, dels for at den er nem at nå og betjene, men også for at mikrofonen er tæt på munden, så lydkvaliteten bliver bedst. Ulemper kan være, at det dels er begrænset, hvor god lyden er på grund af højttalerens størrelse, og dels at den skal oplades en gang i mellem. Der findes dog modeller, hvor batteriet holder strøm i en måneds tid. En fordel er, at den kan tages ud af bilen og bruges andre steder end lige i den firhjulede.
Som en mellemting mellem et car kit og en stereoanlæg med bluetooth findes der bilsæt af mærkerne Parrot og Bury. Disse bilsæt kobles ledningsnettet mellem bilradioen og højttalerne. Afhængig af mærke og model kan man med en skærm på styreenheden besvare og/eller foretage opkald uden at skulle have mobilen fremme. Med nogle modeller er det også muligt at streame musik fra mobiltelefonen til bilradioen, så man undgår lydkabel mellem mobil og anlæg.
Headset til at sætte i øret. Bruges til telefonopkald. Kan også bruges andre steder i bilen, eks. i situationer, hvor det er rart at have hænderne fri til andre gøremål, eller til længere samtaler.
OBD-læser, som via en bluetoothforbindelse mellem den og en smartphone lader dig se evt. lagrede fejlmeddelelser og øjebliksbilleder såsom fart, turbotryk og brændstofforbrug fra bilens computer.